Maran

Udover kaniner har jeg også høns. Jeg har flere forskellige racer, men det er nok mine Maraner der er de mest givtige i selvforsynings øjemedet. Jeg har en lille flok Maraner på en hane og tre høns. De er vældig store, en smule frygtindgydende og lidt af en mundfuld i forhold til de dværg haner jeg havde før, men de er nu ganske rolige. Racen stammer fra Frankrig, fra en lille by ved navn Marans, som ligger ved den  franske Atlanterhavskyst. Det der gør racen speciel er, at den ligger mørkebrune æg. Æggene er til tider helt chokoladefarvede, og gør sig vældig godt som blødkogte på middagsbordet :) 
Hønsene bliver ifølge min erfaring let tamme, og render gerne lige i hælene på mig. De er rolige og robuste høns. Kyllingerne vokser hurtigt til, men deres fjerdragt er forholdsvis sen til at udvikle sig. Æglægningen begynder i 6 måneders alderen. Slagtekyllingerne smager fantastisk, og har en god størrelse. Racen kan kun anbefales.
Stor
Hanens vægt: 3,5 - 4 kg
Hønens vægt: 2,5 - 3 kg
Ægvægt: 65 g

Dværg
Hanens vægt: 1 kg
Hønens vægt: 900 g
Ægvægt: 40g

Selvforsyning: Maranerne læger æg nok til at gøre os næsten selvforsynende med æg. Udover at levere dejlige,friske æg, kan vi også slagte overskuddet af haner.

Hanen og to af hønsene. De er Sort/kobberfarvede

Den tredje høne, som er blå/kobberfarvet, og hanen i baggrunden.

Kaninunger!

Det lykkedes! Agnes fik unger, og hele syv af slagsen. Den 28. april da jeg kom hjem fra skole, havde hun lavet en rede, plukket sig så hele buret var fyldt med pels, og født syv små fine unger. Jeg ventede en enkelt dag med at kigge i reden, af frygt for at hun ikke ville kendes ved dem. Under det tynde låg af pels hun havde skjult reden med, gemte sig de skønneste unger. Ungerne voksede og voksede og inden længe åbnede de øjnene. Nu er det efterhånden ved at være en måned siden ungerne blev født, og de spurter nu frem og tilbage i reden. De er meget tamme, og jeg kan uden problemer tage dem op.

Det er lige gået op for mig at jeg faktisk ikke har nogle fået taget nogle billeder af ungerne, så har straks været ude med kameraet og knipse løs. De er ikke særligt nemme at fotograferer - man skal være meget vaks for at snuppe et billede hvor de ikke er i bevægelse. Jeg tager det som et tegn på at de er sunde :D

Racen Stor Sølv bliver født sorte og bliver langsomt sølvfarvede. På billedet har den første allerede fået sølvfarvet pels ved snuden, men det er vist ikke så nemt at se.

 

Agnes og hendes unger

                                                              

Kanin.

Kaniner til slagt

Så kom dagen hvor den første kanin flyttede ind. En flot Stor Sølv hun kanin blev i weekenden hentet hjem fra en lokal opdrætter. Avleren havde inde vi fik den med hjem, parret den med en tilsvarende han. Da opdrætteren har mange kaniner i forvejen, var den ikke særlig tam. Den er dog blevet vant til os, og den er meget interesseret i det der sker uden for buret. Den spiser gerne tørt brød, gulerødder og græs af hånden.

Planen er indtilvidere at unger en gang skal slagtes, med undtagelse af en enkelt som skal avles videre på. Hun kom til at hedde Agnes.

Lidt om racen:

Stor Sølv

Vægt over 4,6 kg.

Baggrund: Sølvkaniner har været kendt i flere hundrede år. Så tidligt som i 1631 beskriver englænderen Markham sølvkaninen. Der er forskellige meninger om hvorfra store sølvkaniner stammer, men mest antageligt er, at den er fremavlet i provinsen Champagne i Frankrig, hvor den er kendt siden 1730.

Kendetegn: Dækfarven består af den sorte grundfarve blandet med hår med hvide spidser, som giver kaninen sølvskæret.

Om min blog!

Idéen med min blog er at fortælle om mine tanker om at blive selvforsynende. Jeg vil fortælle om min køkkenhave, hønsene og mine små forsøg med hjemmeproduktion af ost :)